Begyndelsen
Min første orgelundervisning modtog jeg af Carsten Hatting, dengang organist ved Jægersborg kirke. Som musikstuderende ved Københavns Universitet fik jeg senere Leif Thybo som lærer i orgel, der var et tilvalgsfag. Thybo var en fremragende improvisator og en underviser, der passede fint til mit temperament. Han tog tingene stille og roligt under mottoet: "Det går nok altsammen". Og det viste sig jo også at holde stik. Timerne blev på et tidspunkt forlagt til Dyssegårdskirken. Det var et behageligt sted at komme. Den store hvide kirke lå i Hellerup, på det højeste sted sted i Gentofte kommune, orglet var et udmærket Frobenius instrument, rummet var lyst og venligt. Lidet anede jeg, at jeg siden skulle komme til at lægge en væsentlig del af mit organistvirke på dette sted. De to sidste år af mit organiststudium fik jeg Grethe Krogh som lærer. Den dygtige orgelspiller var flyttet til København for at blive organist ved Holmens kirke i København, ligesom Det Kgl. Danske Musikkonservatorium også hurtigt fik øje for hendes kvaliteter. Undervisningen fandt nu sted i Holmens kirke, og i 1966 tog jeg diplomeksamen som organist.

Københavns Domkirke
Allerede før jeg tog min diplomeksamen som organist, tilbød domorganist Mogens Wöldike mig i 1965 ansættelse som organistassistent ved Københavns Domkirke. Det var bestemt ikke populært i fagforeningen Dansk Organist- og Kantorsamfund, men de kunne intet gøre. Frem til 1969 havde jeg derfor mit virke i Vor Frue, hvor jeg spillede til omkring 200 tjenester om året, heraf et stort antal de daglige, radiotransmitterede morgenandagter. Det gav en uvurderlig rutine. Tjenesterne omfattede alt fra bispevielser over store festgudstjenester, højmesser, gudstjenester til kirkelige handlinger. Domkirken var et vidunderligt sted at være, og Wöldike selv den inspirerende chef, - efter min mening en af de bedste kirkemusikere, Danmark har haft. Hans ledelse af menighedssangen var opløftende og berigende, hans gudstjenestespil imposant og farverigt.

Lindehøj kirke
Men en assistentstilling kan man ikke i det lange løb leve af. Derfor søgte jeg i 1969 selvstændigt embede ved den nyopførte Lindehøj kirke i Herlev og fik det til min store overraskelse. Det var noget af en omvæltning for en ung organist at komme til en lille kirke i en københavnsk forstad. I Domkirken var der i enhver henseende højt til loftet, og det kunne man på ingen måde sige om Lindehøj kirke, en selvbyggerkirke, der fra starten havde hessian på væggene og kokostæpper på gulvet. Kirkens arkitekt var Holger Jensen, og man fik simpelthen ondt i halsen af at synge i den knastørre akustik. (Sidenhen fik man et klinkegulv, og det hjalp naturligvis). Efter blot to år i Herlev søgte jeg i 1971 embedet ved Dyssegårdskirken, som ved Povl Hamburgers afgang var blevet ledigt.

Dyssegårdskirken
Det er nu blevet til mere end 35 års virke i den store, hvide kirke i nærheden af Dyssegård station, under gode forhold, med et dejligt instrument, et højt kvalificeret kor og et menighedsråd, der har haft smuk forståelse for mit behov for at udfolde mig som kirkemusiker, ikke alene som organist, men også som dirigent. Mange koncerter er det også blevet til i Dyssegårdskirkens regi, blandt andet de såkaldte mini-orgelkoncerter i direkte forlængelse af højmesserne.

Solistvirksomhed
Orgelsolistvirksomheden har i de senere år været nedprioriteret i forhold til dirigentvirksomheden, men som yngre havde jeg en ganske anselig aktivitet som orgelsolist, både ved de mange koncerter i Domkirken og ved engagementer rundt omkring i Danmark. På det internationale plan optrådte jeg bl.a. i England så fornemme steder som St. Paul's i London, Coventry Cathedral og King's College, Cambridge, i Norge under Bergen festspillene eller i Østrig.

Pædagogisk virke
I 1969 blev jeg af organist Finn Reiff, som underviste i orgelspil og korledelse ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, tilbudt en ansættelse som hans undervisningsassistent, og jeg accepterede. Året efter forlod Reiff konservatoriet, jeg overtog hele undervisningen i korledelse og en del af orgelundervisningen, det blev til 13 år frodige år som tilrejsende lærer, siden docent ved den udmærkede lille højere læreanstalt ved vestkysten.

Københavns Kammerensemble
Til min instrumentale karriere hører også virksomheden som cembalist i Københavns Kammerensemble, som juristen og fløjtenisten Hans Gammeltoft-Hansen og jeg i 1978 tog initiativet til. Sammen med vore tre kolleger Gert Herzberg (obo), Wladyslaw Marcwinski (violin) og først Birthe Holst Christensen, siden Anders Öberg på cello har vi nu i mere end 25 år spillet sammen og foretaget spændende koncertrejser rundt i verden. Læs mere om ensemblets virksomhed her.